Den anden strid om tro og viden var en filosofisk-teologisk debat i 1860'erne, der blev rejst imod Rasmus Nielsen.

I sit værk Grundideernes Logik (1864-1866) hævdede Nielsen, at det religiøse og det naturvidenskabelige livssyn bygger på forskellige principper, som ikke kan forenes rationelt. Troens område er subjektiviteten, mens videns område er objektiviteten, og det er det enkelte menneskes opgave at forene de to.

Nielsen blev derefter angrebet af en yngre generation for at friholde troen for videnskabelig kritik. På foranledning af en opbragt Georg Brandes svarede dennes studiekammerat, teologen A.C. Larsen i Samvittighed og Videnskab (1865), at tro (subjektiv religiøs bevidsthed) og viden (subjektiv sansning) ikke kan adskilles i den enkeltes personlighed, idet der ellers slet ikke er tale om en sammenhængende personlighed. Brandes selv svarede året efter med sin første bogudgivelse, Dualismen i vor nyeste Philosophie (1866), hvor han angreb Nielsens spaltede subjekt, som måtte betyde, at der under navnet professor Nielsen gemte sig to personer, der ikke kan eksistere i den samme mand.

Harald Høffding støttede derimod Rasmus Nielsen i sin bog Philosophie og Theologie (1866).

Hans Brøchner lukkede debatten med Problemet om Tro og Viden (1868), og Rasmus Nielsens forsøg på at dele sol og vind lige endte med at lide skibbrud.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig