Delebil, carsharing, ordning, hvor flere bilister deles om en bil i modsætning til en privatejet bil. En delebilsordning kan organiseres på flere måder, bl.a. gennem virksomhedsordninger.

En delebilsordning nedbringer den individuelle brugers omkostninger, idet vedkommende ikke skal bruge penge på at købe bilen og betale registreringsafgift (se forbrugsafgifter), og mindsker samtidig belastningen af miljøet.

Ved en delebilsordning har brugeren typisk faste omkostninger omkring 2-4000 kr. pr. år og variable omkostninger på 3-4 kr. pr. kilometer (2012-priser). Delebilerne placeres ved forskellige stand- eller afhentningspladser så vidt muligt i nærheden af brugerens adresse.

Der er ca. 5000 delebilsbrugere i Danmark, der har adgang til ca. 225 delebiler (2012). Interesseforeningen for delebilsordninger i Danmark hedder Danske Delebiler.

Danske Delebilers hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig