dekurion

Dekurion, medlem af det byråd, ordo decurionum, der fandtes i alle Romerrigets byer til varetagelse af det lokale styre. Det var som oftest de forhenværende magistrater, der blev udpeget hertil, og hvervet var oprindelig livsvarigt. I republikansk tid og i de første to århundreder e.Kr. var der kappestrid om at blive dekurion og stor ære forbundet med det, men det blev efterhånden en byrdefuld pligt, som bl.a. indebar personlig hæftelse for områdets skattebetaling.

Faktaboks

etymologi:
Ordet dekurion kommer af latin decurio, opr. om leder af en decuria, dvs. 'enhed på ti'.

Ordet dekurion anvendtes endvidere om det romerske rytteris befalingsmænd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig