Et decimalkomma er dét tegn, der i et decimaltal angiver grænsen mellem cifrene, hvis position angiver henholdsvis ikke-negative (..., 3, 2, 1 og 0) og negative (-1, -2, -3, ...) eksponenter af grundtallet 10 (se talsystemer). Cifrene efter decimalkommaet kaldes decimaler. I Danmark og generelt store dele af verden benyttes komma (,), mens man fx i anglikanske lande som Storbritannien og USA anvender punktum (.). Typisk er det modsat, hvad angår valget af tegn som ciffergruppeadskillessymbol. Således skrives tallet 10.000,5 i vor notation "10,000.5" i den alternative, idet man i begge kunne have anvendt mellemrum som ciffergruppeadskillelsessymbol i stedet for punktum hhv. komma.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.