decentrering

Decentrering, bruges i psykologien om to forskellige forhold. Dels om det modsatte af egocentrisme, dvs. at være i stand til at skifte perspektiv og erkende, at ting tager sig forskellige ud, alt efter hvorfra de ses, og at et andet menneske kan opfatte noget på en anden måde, end man selv gør.

Faktaboks

etymologi:
Ordet decentrering er dannet af de- og en afledning af latin centrum 'midte', dvs. 'at søge bort fra midten'.

Dels om den aktive form for visuel perception, der bliver almindelig fra fire-femårsalderen, hvor man mere systematisk skifter fiksationspunkt og med blikket undersøger fx en figur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig