De schlesiske krige, tre krige, som Frederik 2. den Store af Preussen 1740-63 førte mod Østrig om besiddelsen af det råstofrige Schlesien. Krigene endte med områdets indlemmelse i Preussen og var dermed et vigtigt skridt på Preussens vej mod europæisk stormagtsstatus. 1. Schlesiske Krig 1740-42 begyndte med Preussens uvarslede okkupation af Schlesien og resulterede i en delvis erobring af området. 2. Schlesiske Krig 1744-45 var en konsolideringskrig, som efter nogle tilbageslag sikrede Preussens greb om provinsen, mens 3. Schlesiske Krig var tidsmæssigt sammenfaldende med Den Preussiske Syvårskrig 1756-63, som indledtes med Frederik 2.s besættelse af Sachsen, men var foranlediget af østrigsk-russisk-saksisk-svenske planer om i fællesskab at angribe Preussen. Efter at Preussen i 1761-62 var på grænsen til at blive udslettet af koalitionspartnerne, vendte de storpolitiske konjunkturer sig imidlertid til gunst for Frederik 2., og 15.2.1763 kunne der omsider i Hubertusburg sluttes en fred med Østrig, som endegyldigt sikrede Preussens besiddelse af Schlesien.