Darlingtonkobling, sammenkobling af to transistorer, så de udgør ét kredsløbselement med større strømforstærkning og større indgangsmodstand end én transistor. Darlingtonkoblede transistorer kan fremstilles og pakkes som én komponent (darlingtontransistor), idet transistorerne fremstilles på samme chip, hvor sammenkoblingen foretages.