Dareik, (fra gr. dareikos, muligvis efter Dareios), persisk guldmønt med en vægt på 8,35 g. Dareik blev præget ca. 510-330 f.Kr. i Sardis og andre steder i Lilleasien. Møntens forside viser en skikkelse med takket krone, bevæbnet med bue og med lanse eller daggert, formentlig perserkongen Dareios 1. den Store. Se græsk møntvæsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.