Dar al-harb er i islamisk ret områder, som ikke er underlagt en islamisk administration; termen findes ikke i Koranen. Fra områder under muslimsk kontrol blev der middelalderen igennem ofte rettet militære angreb ind i dar al-harb, fx angreb mod Det Byzantinske Rige og senere Osmannerrigets angreb mod det centrale og østlige Europa.

Efter etableringen af moderne nationalstater i den islamiske verden spiller begrebet en langt mindre rolle i islamisk ret end tidligere. Dar al-harb betyder 'krigens hus' på arabisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig