Daoistisk kunst, kinesisk kunst præget af daoistisk filosofi og religion. Daoistisk kunst beskæftiger sig hyppigt med temaer som langt liv, udødelighed og livet i det hinsidige. Karakteristisk er afbildningen af forskellige daoistiske guder i deres respektive himmelske domæner. Forskellige forestillinger om de udødeliges paradis, ofte hellige bjerge eller bjergøer, danner baggrund for scenerier, som illustrerer gudernes og de udødeliges adgang til udødelighedseliksiren, der symboliseres ved en fersken eller en svamp. Centrale i udødelighedskulten er Den Vestlige Kongemoder, som undertiden portrætteres ridende på en trane, samt gruppen af Otte Udødelige. Disse kan skelnes fra hinanden ved hjælp af deres attributter som fx en vifte, et sværd, en fløjte, en blomsterkurv eller et græskar og en jernkrykke, der også kan optræde selvstændigt i mere eller mindre stiliseret form. Den daoistiske ikonografi har desuden et andet symbolsæt, De Otte Skatte: en perle, en rude, en klangsten, et horn fra et næsehorn, en mønt, et spejl, en bog og et blad. Idéen om Universets to aspekter, det mandlige og lyse yang og det kvindelige, mørke yin, repræsenteres af Taijiemblemet omgivet af de otte trigrammer (Yi Jing), en konstellation, som er almindelig på daoistiske præstekapper.