Dao, (kin. 'vej'), tidligere skrevet tao, grundbegreb i kinesisk religion og filosofi. Det går tilbage til bonde- og jægersamfundets naturdyrkelse, hvor fænomenerne lys og mørke, himmel og jord, såning og høst, sommer og vinter, mand og kvinde, liv og død alle havde deres faste plads i tilværelsens evigt i sig selv tilbagevendende kredsløb. De positive, lyse, virile elementer kaldes yang, de negative, mørke, feminine kaldes yin. Selve naturens gang hed dao 'vejen', og den kraft, der drev alle ting frem i den rette bane, hed de (tidligere skrevet te eller ) 'dyden', som på den ene side kan sammenlignes med det romerske virtus og det græske arete som udtryk for menneskelig fuldkommenhed og på den anden side i visse sammenhænge med begreber fra andre religioner som hellighed, lykke, mana som udtryk for livsbevarende kraft.