Damplokomotiv, lokomotiv drevet vha. en dampmaskine.
Det første danske damplokomotiv var det 1-A-1-koblede Odin, som blev leveret i 1846 fra England i forbindelse med åbningen af jernbanen mellem København og Roskilde i 1847. Senere i 1846-47 blev der leveret yderligere fire lokomotiver af samme type.
De første damplokomotiver i Jylland var de 1-B-koblede såkaldte Canada-lokomotiver (efter den britiske fabriks navn), hvoraf de første af i alt 20 lokomotiver blev leveret i 1862 til banen mellem Aarhus og Randers. De sjællandske maskiner fik indtil 1885 alle navne hovedsagelig fra den nordiske mytologi. De karakteristiske rød-hvid-røde skorstensbånd blev indført i 1867 på de jysk-fynske og i 1888 på de sjællandske maskiner. Frem til den endelige sammenlægning af de sjællandske og jysk-fynske statsbaner i 1892 blev der anskaffet et stort antal lokomotiver af forskellige typer.
Otto Busse, DSB's senere maskindirektør, havde i sit arbejde for de jysk-fynske statsbaner indledt en standardisering, som fortsatte for det samlede DSB efter 1892. I tiden frem til 1910 blev der som følge af den stigende trafik og nye banestrækninger anskaffet mere end 500 lokomotiver af typerne litra Hs, K, O, G, D, F, C og P, de fleste af Busses egen konstruktion.
Busses valg af tekniske løsninger var dog på en række områder konservativ, fx blev overhederen først indført efter hans afgang i 1910. Ligeledes blev tre nye lokomotivtyper (litra R (1912), H (1923) og S (1924)) konstrueret hos Borsig i Berlin for senere at blive bygget i større antal hos Frichs i Aarhus. Det kraftige D-koblede rangerlokomotiv litra Q (1930) var dog en ren dansk konstruktion.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.