Damplokomotiv, lokomotiv drevet vha. en dampmaskine.
Det første danske damplokomotiv var det 1-A-1-koblede Odin, som blev leveret i 1846 fra England i forbindelse med åbningen af jernbanen mellem København og Roskilde i 1847. Senere i 1846-47 blev der leveret yderligere fire lokomotiver af samme type.
De første damplokomotiver i Jylland var de 1-B-koblede såkaldte Canada-lokomotiver (efter den britiske fabriks navn), hvoraf de første af i alt 20 lokomotiver blev leveret i 1862 til banen mellem Aarhus og Randers. De sjællandske maskiner fik indtil 1885 alle navne hovedsagelig fra den nordiske mytologi. De karakteristiske rød-hvid-røde skorstensbånd blev indført i 1867 på de jysk-fynske og i 1888 på de sjællandske maskiner. Frem til den endelige sammenlægning af de sjællandske og jysk-fynske statsbaner i 1892 blev der anskaffet et stort antal lokomotiver af forskellige typer.
Otto Busse, DSB's senere maskindirektør, havde i sit arbejde for de jysk-fynske statsbaner indledt en standardisering, som fortsatte for det samlede DSB efter 1892. I tiden frem til 1910 blev der som følge af den stigende trafik og nye banestrækninger anskaffet mere end 500 lokomotiver af typerne litra Hs, K, O, G, D, F, C og P, de fleste af Busses egen konstruktion.
Busses valg af tekniske løsninger var dog på en række områder konservativ, fx blev overhederen først indført efter hans afgang i 1910. Ligeledes blev tre nye lokomotivtyper (litra R (1912), H (1923) og S (1924)) konstrueret hos Borsig i Berlin for senere at blive bygget i større antal hos Frichs i Aarhus. Det kraftige D-koblede rangerlokomotiv litra Q (1930) var dog en ren dansk konstruktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.