Daktyl, (af gr. daktylos 'finger'), i antik metrik en versefod dannet af en lang og to korte stavelser −◡◡. Den er byggesten i det klassiske heksameter, hvor den stedvis kan udskiftes med en spondæ −−. Således også hos Sophus Claussen i "Atomernes Oprør", 1925: "Ak Veninder, hver een I fødtes med Kald som Madonna!" Se også metrik.