Dakini, sanskrit ḍākinī, klasse af kvindelige guddomme inden for vajrayana eller tantrisk buddhisme. Dakinier kendes fra indisk folkereligion fra omkring 300-t. e.Kr., hvor de først og fremmest var farlige dæmoner, der blev forbundet med kremeringspladser. I tantrisk buddhisme repræsenterer de shunyata, tomheden. De afbildes som nøgne, i reglen halvvrede, og dansende; de tænkes at kunne manifesterere sig fysisk og lede den praktiserende på den rette vej. Et velkendt eksempel på en dakini er Vajrayogini. Visse kvindelige meditationsmestre inden for især tibetansk buddhisme betegnes også som dakinier. På tibetansk kaldes dakinier for khandroma (mkha' 'gro ma) 'himmelvandrer'.