daimon

Daimon, den betegnelse, oldtidens grækere anvendte om de guddommelige magter, der greb ind i det enkelte menneskes liv, uden at guddommene kunne identificeres nøjagtigt.

Faktaboks

etymologi:
Ordet daimon er græsk 'gud, gudinde, skæbne', egentligt 'tildelende'.

Sokrates kunne derfor anvende udtrykket "det daimoniske" om den indre stemme, som på afgørende punkter greb ind i hans liv.

Fra Platon stammer opfattelsen af daimon som et mellemvæsen, der hverken er gud eller menneske. Et lykkeligt menneske sagdes at have en god daimon (eudaimon); menneskelivets usikkerhed gav imidlertid ofte betegnelsen en negativ undertone, jf. dæmon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig