Artikelstart
Daimon var den betegnelse, oldtidens grækere anvendte om de guddommelige magter, der greb ind i det enkelte menneskes liv, uden at guddommene kunne identificeres nøjagtigt.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet daimon er græsk for 'gud, gudinde, skæbne', egentligt 'tildelende'.
Sokrates kunne derfor anvende udtrykket "det daimoniske" om den indre stemme, som på afgørende punkter greb ind i hans liv.
Fra Platon stammer opfattelsen af daimon som et mellemvæsen, der hverken er gud eller menneske. Et lykkeligt menneske sagdes at have en god daimon (eudaimon); menneskelivets usikkerhed gav imidlertid ofte betegnelsen en negativ undertone (jf. dæmon).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.