Daimon var den betegnelse, oldtidens grækere anvendte om de guddommelige magter, der greb ind i det enkelte menneskes liv, uden at guddommene kunne identificeres nøjagtigt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet daimon er græsk for 'gud, gudinde, skæbne', egentligt 'tildelende'.

Sokrates kunne derfor anvende udtrykket "det daimoniske" om den indre stemme, som på afgørende punkter greb ind i hans liv.

Fra Platon stammer opfattelsen af daimon som et mellemvæsen, der hverken er gud eller menneske. Et lykkeligt menneske sagdes at have en god daimon (eudaimon); menneskelivets usikkerhed gav imidlertid ofte betegnelsen en negativ undertone (jf. dæmon).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig