Et skilt ved en hoveddør med forbud mod dørsalg.

Dørsalg er en erhvervsdrivendes personlige eller telefoniske henvendelse til en forbruger på bopælen, arbejdspladsen eller lignende sted med henblik på at indgå aftale om salg af varer eller tjenesteydelser. Dørsalg er nærmere reguleret i Lov om visse forbrugeraftaler af 1978 med senere ændringer, også kaldet Dørsalgsloven. Det egentlige dørsalg, der er karakteriseret ved, at henvendelsen fra den handlende sker, uden at forbrugeren forud har anmodet herom, er som hovedregel forbudt, og en aftale indgået ved et sådant ulovligt dørsalg er ikke bindende for forbrugeren.

Ændring af Forbrugeraftaleloven i 2004

Har forbrugeren derimod selv henvendt sig til den erhvervsdrivende og bedt om et efterfølgende møde hjemme, fx for at få demonstreret et gulvtæppe, foreligger der et lovligt salg. Beskyttelsen efter Dørsalgsloven går i disse tilfælde ud på, at forbrugeren som hovedregel har fortrydelsesret; har den handlende undladt at oplyse forbrugeren skriftligt herom på den måde, som er foreskrevet i loven, er aftalen ikke bindende for forbrugeren. Lov om visse forbrugeraftaler blev i 2004 erstattet af en ny lov af samme navn, som i relation til aftaler indgået uden for fast forretningssted i vidt omfang viderefører den tidligere retstilstand. Den nye lov forbyder dog generelt alle uanmodede personlige henvendelser til en forbruger på dennes bopæl mv. Aftaler indgået i strid hermed er ligesom tidligere ugyldige. Loven betyder endvidere, at der ikke er fortrydelsesret, hvis forbrugeren selv har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og aftalen angår den vare eller tjenesteydelse, i anledning af hvilken forbrugeren anmodede om besøget. Indgås der under besøget aftale om andre varer eller tjenesteydelser, har forbrugeren fortrydelsesret, og det samme gælder i en række andre situationer, hvor aftalen er indgået uden for fast forretningssted. Fortrydelsesfristen er 14 dage, og fristens begyndelsestidspunkt er bl.a. gjort betinget af, at den erhvervsdrivende har oplyst forbrugeren skriftligt om fortrydelsesretten på den måde, som er foreskrevet i loven.

Forbrugerrettighedsdirektivet

I 2013 blev Forbrugerrettighedsdirektivet implementeret (indarbejdet) i Forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven indebærer overordnet set en øget beskyttelse af forbrugeren, eksempelvis på følgende områder:

  • Oplysningskravene ved indgåelse af forbrugeraftaler er blevet udbygget.
  • Der er blevet indført oplysningspligt ved indgåelsen af alle forbrugeraftaler i modsætning til tidligere, hvor der kun var oplysningspligt i forbindelse med fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
  • Ved fjernsalgsaftaler eller aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal oplysningerne gives til forbrugeren på dansk, hvis den erhvervsdrivende har markedsført varen eller tjenesteydelsen på dansk.
  • Forbrugerens adgang til at benytte sig af fortrydelsesretten er blevet udvidet på en række områder.
  • Forbrugerens retsstilling er blevet styrket gennem nye klare regler for udnyttelsen af fortrydelsesretten.
  • Der er blevet fastsat, at det almindelige opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler ikke må være længere end 1 måned plus løbende måned.
  • Det er blevet sikret, at forbrugeren skal modtage de samme oplysninger, uanset hvor i Europa, der handles.
  • Der er blevet indført skærpede sanktioner for den erhvervsdrivendes manglende overholdelse af reglerne.

Forbrugeraftaleloven omfatter herudover en justering af forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse vedrørende redningstjeneste og sygetransport.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig