dør

Dør, bygningsdel, hvis bevægelige element kaldes plade, blad eller fløj.

Dør betegnede oprindelig blot en åbning i væggen. I Schweiz kender man døre til huse fra yngre stenalder. I Danmark er de ældste kendte trædøre fra jernalderen. De bestod af lodrette planker sammenholdt af tværliggende bræddestykker, revler, som kunne fæstnes direkte til plankerne eller nedfældes i disse, idet revlernes tværsnit var svalehaleformede og drevne (gratede) ind i en tilsvarende not i plankerne.

Efterhånden blev de vandrette revler forbundet med en skrå revle. For at opnå stivhed i dørflagen blev senere benyttet smedet jernbeslåning, undertiden med stor dekorativ virkning. Revledøren kunne på forsiden af æstetiske hensyn have rammeværk med fyldninger.

I tiden efter ca. år 1500 gik man over til rammekonstruktioner med fyldninger, som stort set blev forladt i 1930'erne ved overgangen til glatte døre, fremstillet af møbelplade eller af en ramme med let udfyldningsmateriale, dækket (afspærret) af krydsfiner eller træfiberplade.

Døre kan også fremstilles af metalprofiler med glas eller andre udfyldningsmaterialer eller som rene glasdøre af hærdet glas. Dørens symbolske betydning har medført, at den altid er blevet ofret megen omhu, ud over at den har afspejlet enhver tids teknik og viden.

Symbolik

Døren hører til religionernes og kunstens grundsymboler. Som en forbindelse mellem rum og mellem ude og inde er den et oplagt symbol for et møde eller en overgang mellem forskellige virkelighedsplaner: himmel og jord, dødsriget og denne verden, Gud og menneske etc.

Når Jesus besejrer døden, hedder det således, at han "smadrer Helvedes porte". Indbegrebet af Paradiset er "Paradisporten", hvortil Jesus giver Peter nøglerne (Matth. 16,19). Jesus kalder sig selv "døren; om nogen går igennem mig, han skal blive frelst" (Joh. 10,9).

Billedsymbolet kendes fra førkristen romersk gravkunst, fx den halvt åbne dør, og videreførtes i den kristne ikonografi.

Også i en ikke specifikt religiøs billedkunst kan dørens symbolske udsagnskraft træde stærkt frem, således i den danske maler Vilhelm Hammershøis interiørbilleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig