Døgnrytme er rytmen i levende organismers livsprocesser i døgnets løb, fx i takt med, at dag og nat veksler. En døgnrytme kan vise sig i en arts bevægelse, fødeoptagelse og andre tilbagevendende aktiviteter. Begivenheder, der kun optræder én gang i livsforløbet, kan også vise døgnrytme, fx klækkes bananfluer fra puppen ved daggry.
Hos mange dyr er døgnets 24 timer inddelt i en aktivitets- og en hvileperiode, fx er honningbier og dagsommerfugle aktive om dagen (dagdyr), mens flagermus er nataktive (natdyr). Visse insekter er tusmørkeaktive og har to aktivitetsperioder: i skumringen og ved daggry. Dyrs aktivitets- og hvileperioder kan også skifte oftere, fx kan mus have 19 daglige sove- og hvileperioder.
De såkaldte eksogene døgnrytmer udløses direkte af periodiske ændringer i miljøfaktorer, fx temperatur. Under konstante miljøforhold forsvinder periodiciteten. Endogene rytmer beror derimod på indre, arvelige forhold i dyrene og viser sig også, når ydre forhold er konstante. Endogene rytmer med periodicitet på ca. 24 timer kaldes circadianrytmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.