Stor majflue

Den ca. 17 mm lange stor majflue (Ephemera danica) findes ofte i nærheden af stærkt strømmende bække og åer, hvor dens nymfe lever nedgravet i bunden.

Stor majflue
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Døgnfluer er en orden af insekter, som er tæt knyttet til ferskvand. De voksne døgnfluer indtager ikke føde og lever ganske kort tid. Døgnfluer er en vigtig fødekilde for især vandløbsfisk, ligesom mange arter er indikatorer for en god miljøtilstand i vandløb.

Faktaboks

Også kendt som

Ephemeroptera

De er udbredt over hele Jorden og omfatter ca. 2.100 arter, som fordeler sig på 23 familier. Døgnfluerne hører sammen med guldsmedene til de mest oprindelige insekter med mange "primitive" træk.

Udseende

Den voksne døgnflue har et par store trekantede, oftest glasklare forvinger, der i hvile holdes lodret over kroppen. Bagvingerne er meget mindre eller mangler helt. Fra spidsen af bagkroppen udspringer tre lange børsteagtige vedhæng. Det danske navn skyldes, at det fuldt udviklede individ har en meget kort levetid, fra få timer til ganske få dage. I den periode indtager den voksne døgnflue ikke føde, og dens munddele er stærkt reducerede.

Levevis

Gul sødøgnflue
Nymfe af gul sødøgnflue (Cloeon dipterum). Bemærk de tre haletråde og de bladformede gæller, der sidder på række ned langs bagkroppen.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Døgnfluernes nymfer (larver) lever i ferskvand og ernærer sig af detritus og alger, som de skraber af sten og vandplanter. De ligner meget den voksne døgnflue bortset fra, at de har gælleblade langs bagkroppens sider og mangler vinger. Ved afslutningen af sin udvikling kommer nymfen op til vandoverfladen for at skifte hud. Men modsat alle andre vingede insekter har døgnfluer et ekstra og meget kortvarigt vinget stadium, subimago, før det egentlige voksenstadium, imago.

Under parringsspillet danner hannerne af flere døgnfluearter store sværme. De fleste døgnfluearter lægger deres æg i vandoverfladen, men der findes også arter, som dykker ned under vandoverfladen og fastgør æggene til sten. Hovedparten af døgnfluerne afslutter deres nymfeudvikling inden for et år, for andre tager det op til to til tre år. Døgnfluer spiller en stor rolle i ferske vandes økosystemer og er efterstræbt af rovdyr, bl.a. fisk. Døgnfluer er meget brugt som modeller for lystfiskernes kunstige "fluer".

Døgnfluer i Danmark

I Danmark findes omkring 40 arter af døgnfluer. En af de største arter er stor majflue (Ephemera danica), hvis ca. 25 mm store nymfe lever nedgravet i bunden i vandløb. Nogle døgnfluer er især knyttet til stærkt rindende vand, det gælder bl.a. vandløbsdøgnfluerne af slægterne Electrogena og Heptagenia, hvis fladtrykte nymfer bevæger sig hurtigt hen over klipper og store sten. De 5-11 mm lange sødøgnfluer (Cloeon spp.) er almindelige døgnfluer i stillestående ferskvand.

Visse døgnfluearter, der er sårbare over for forurening, anvendes ved bestemmelse af vandløbs biologiske tilstand i Dansk Vandløbsfaunaindeks.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig