døgn

Artikelstart

Døgn, det tidsrum, et himmellegeme bruger til at rotere én gang omkring sin rotationsakse; specielt for Jorden skelner man mellem sandt soldøgn, middelsoldøgn samt sandt og tilsyneladende stjernedøgn. Et sandt soldøgn er Jordens rotationstid i forhold til Solen. Længden af det sande soldøgn varierer i løbet af året, således at forskellen mellem det længste og korteste sande soldøgn er ca. 52 sekunder. Man har derfor indført et middelsoldøgn med en konstant længde, som er baseret på Jordens gennemsnitlige rotationstid i forhold til Solen. Dette tidsmål er velegnet for det daglige liv, og det benyttes i alle praktiske sammenhænge, da Solen i middel altid vil stå i syd på omtrent samme tidspunkt af døgnet.

Ved observationer af stjernehimlen er det mere hensigtsmæssigt at anvende stjernetid. Denne er baseret på stjernedøgnet, der er Jordens rotationstid i forhold til stjernehimlen. Et fast punkt på himlen vil altid stå i syd på samme tidspunkt efter stjernetid. Forskellen mellem middelsoldøgnet og stjernedøgnet skyldes Jordens bevægelse omkring Solen, der set fra Jorden bevirker, at Solen tilsyneladende flytter sig ca. 1° mod øst i ekliptika imod den daglige bevægelse af himmelkuglen. Et stjernedøgn bliver derved ca. 3 minutter og 56 sekunder kortere end middelsoldøgnet. Man skelner mellem det tilsyneladende stjernedøgn som defineret ovenfor og det sande stjernedøgn. Forskellen skyldes forårspunktets forskydning på ekliptika som følge af Jordens præcession. Det sande stjernedøgn er 0,009 sekunder kortere end det tilsyneladende stjernedøgn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig