Dødvægt er den samlede vægt af ladning samt brændstof, proviant og andet forbrugsgods, et skib kan medføre. Dødvægt bruges især ved lastskibe som mål for skibets lasteevne.

Dødvægten beregnes som differencen mellem skibets deplacement, når det er nedlastet til den størst tilladelige dybgang, og skibets letvægt.

Dødvægten angives normalt i dwt, en forkortelse for engelsk dead weight tonnage (ton dødvægt).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig