Dødssynder, synder bestemt som bortvendthed fra Gud i form af en bevidst overtrædelse af hans lov; i traditionel katolsk teologi skelnes mellem tilgivelig synd og dødssynd, i dag kaldet svaghedssynd og alvorlig synd. Dødssynden er udtryk for et menneskes principielle og faktiske oprør mod Gud og river som sådan den troende ud af nåden; hvis ikke dødssynden skriftes og tilgives, fører den til åndelig død og fortabelse.
Traditionen taler om de syv dødssynder, oprindelig dog kaldt hovedsynder (latin vitia capitalia), dvs. kilder til alle andre overtrædelser (således hos Thomas Aquinas). I Bibelen tales der ikke om syv dødssynder, men flere steder opregnes såkaldte lastekataloger (fx 1.Kor. 6,9 ff).
Pave Gregor 1. den Store skrev en tidlig liste over dødssynder; den blev senere modificeret og endte med at omfatte de kendte syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed, især åndelig ladhed. På latin hedder de superbia, avaritia, luxuria, invidia, gula, ira og acedia, i middelalderen ofte slået sammen i formlen SALIGIA.
Protestantiske kirker afviser distinktionen mellem tilgivelig synd og dødssynd ud fra en forestilling om, at al synd er oprør mod Gud.
Se også synd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.