dødsorme

Dødsorme er en slægt af forholdsvis små, hugormelignende giftsnoge fra Australien og Ny Guinea. Der kendes otte forskellige arter.

Det er korte, kompakte slanger med trekantede hoveder. De største arter kan blive op til 100 cm lange, men de fleste er betydeligt kortere. Farvetegningen er typisk grå til brun med mørke tværbånd. Halespidsen er hvidlig til gul.

Dødsorme lever af øgler og små pattedyr, men vil også tage fugle og padder. De jager sjældent aktivt, men ligger i stedet i skjul og venter på, at et bytte skal komme forbi. Dødsormene lokker ofte byttedyrene til ved at rykke den lyse halespids frem og tilbage i bugtende bevægelser, så den ligner en orm eller en larve.

De er ovovivipare, hvilket vil sige, at ungerne ikke får næring fra hunnen, men udelukkende lever af blommesækken. De klækker umiddelbart inden fødslen. Dødsorme kan få op til 30 unger ad gangen.

Giften er en meget virksom nervegift.