dåbskjole

En dåbskjole er den kjole, barnet har på under dåben.

Faktaboks

også kendt som:

kristentøj

I katolsk tid blev barnet iført en hvid dragt ved dåben, mens man efter Reformationen brugte en kulørt, poseformet dåbsdragt, ofte syet af en eksklusiv stofrest.

Denne afløstes i 1700-tallet af den lange dåbskjole. Pigens tilhørende hue var faconskåret med nakkestykke, mens drengens var samlet af flere kileformede stykker.

I slutningen af 1800-tallet, hvor hvid var blevet dåbskjolens traditionelle farve, indførtes pastelfarvet pynt, lyserødt for piger, lyseblåt for drenge. Dåbskjolen kunne tidligere lejes hos fx præsten, men gik ofte i arv i familien, som det også sker i dag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig