Conversos, (sp. 'de omvendte', af lat. conversus), de spanske jøder, som gik over til kristendommen især i perioden op til fordrivelsen af jøderne fra Spanien i 1492. Som social gruppe har de haft stor betydning for spansk kultur, kunst og videnskab, men alvoren i deres omvendelse blev betvivlet i samtiden, bl.a. af inkvisitionen i Spanien og af andre i de kristne lande, som conversos måtte flygte til.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.