Concilium plebis, (lat. 'folkeforsamling', af concilium 'råd' og plebs 'folk'), oprindelig den forsamling, hvori de romerske plebejere valgte deres tribuner og traf deres egne beslutninger (plebisciter). En lov fra 287 f.Kr. gav sådanne beslutninger gyldighed for hele romerfolket, og herefter var concilium plebis blot en teknisk betegnelse for tribusforsamlingen, når den valgte plebejertribuner, eller når en af disse havde forsædet.