Comitia, (lat. flertal af comitium), den romerske folkeforsamling, dvs. de romerske mandlige borgere, der var kaldt sammen til afstemning. Comitia mødtes i Rom, og man kunne kun afgive sin stemme ved personlig tilstedeværelse. Oprindelig var stemmeafgivning mundtlig, men i 130'erne f.Kr. indførtes stemmetavler. Forsamlingen var ledet af en magistrat, som kunne nægte at godtage udfaldet eller afbryde proceduren. Der fandt ingen diskussion sted, og der kunne kun stemmes om de forslag eller de kandidater, som offentligt blev annonceret inden en given frist før selve mødet. Der stemtes efter de enheder, som romerfolket var inddelt i, således at det var antallet af enheder, der afgjorde resultatet uanset fremmødet i hver enkelt enhed.

Der var tre folkeforsamlinger. Den ældste, comitia curiata ('kurieforsamlingen'), stammede fra kongetiden og havde 30 kurier som sit grundlag. I senrepublikansk tid blev den opretholdt som en formalitet. Comitia centuriata ('centurieforsamlingen') blev ifølge traditionen indført af kong Servius Tullius i 500-t. f.Kr. og byggede på centurier, dvs. militære delinger på oprindelig 100 mand, som var fordelt på to aldersgrupper og fem formueklasser. I sin oprindelse var denne comitia antagelig en ren hærforsamling, der nød højeste autoritet. I senere republikansk tid var der 193 centurier, hvoraf 70 tilhørte første formueklasse, og da disse altid stemte først, var de velstående sikret størst indflydelse. Centurieforsamlingen mødtes til valg af konsuler, prætorer og censorer, til beslutning om krig, som appelret ved politiske sager om liv og borgerret, men kunne også forelægges love og andre beslutninger. Med tiden blev centurierne desuden opdelt efter de 35 triber, som romerfolket var inddelt i efter bopælskriterier (4 by- og 31 landtriber). Denne tribusinddeling var det eneste grundlag for comitia tributa ('tribusforsamlingen'), der i sin oprindelse formodentlig var forsamlingen af borgere i fredstid. Her valgtes de lavere magistrater; men da proceduren var langt mere enkel, blev det efterhånden mere og mere i den form, folkeforsamlingen mødtes, især da man kun teknisk skelnede den fra concilium plebis. Allerede tidligt i kejsertiden mistede Roms comitia deres betydning og blev en ren formalitet.

I Romerrigets øvrige byer var comitia navn på den forsamling, der valgte de lokale magistrater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig