Cochlea-implantation. Lyde fra omverdenen opfanges af mikrofonen i ørehængeren bag øret. Signalerne fra mikrofonen modtages i taleprocessoren, hvor de omkodes elektronisk og overføres til en lille radiosender bag øret. Signalerne herfra opfanges af den indopererede modtager, som sender dem videre til elektroden i sneglen, hvor de direkte påvirker hørenervens tråde.

Cochlea-implantation, cochlear implant, CI, metode til afhjælpning af døvhed eller så svær tunghørhed, at brug af høreapparat ikke har effekt. Metoden er veletableret i den vestlige verden, og i Danmark er ca. 2150 opereret (2014). I dag får fire ud af fem døvfødte børn en cochlea-implantation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cochlea-implantation kommer af latin (oprindelig græsk) cochlea 'snegl' og afledn. af implantare 'indpode, indsætte'.

Metoden anvendes især i de tilfælde, hvor døvheden er forårsaget af, at sansecellerne i det indre øres snegl (cochlea) mangler. Ved en operation anbringes en elektrode i det indre øres snegl. Herved kan hørenerven stimuleres direkte. Et udvendigt apparat, der er forbundet med elektroden, opfanger lyden og omkoder den til elektriske impulser. Ved anvendelse af flere kanaler i elektroden kan der skelnes mellem forskellige lydfrekvenser. For at opnå talegenkendelse kræves intensiv træning. Metoden kan anvendes både hos personer, der er medfødt døve, og ved senere indtrådt døvhed. Ved tidlig behandling, evt. før to-årsalderen, opnås de bedste resultater, og flere kan efter passende træning tale i telefon. Også dobbeltsidig cochlea-implantation udføres.

Man kan nu påvise døvhed hos børn straks efter fødslen, bl.a. som følge af hørescreening af nyfødte. Dette har medført en stigende tendens til udførelse af indgrebet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig