Civilforsvar er defineret i den humanitære folkeret (krigens love) som udførelsen af en række humanitære opgaver, "der har til formål at beskytte civilbefolkninger mod de med fjendtligheder eller katastrofer forbundne farer og hjælpe den til at overvinde de øjeblikkelige virkninger heraf samt tilvejebringe de nødvendige betingelser for dens overlevelse".

Faktaboks

Også kendt som

Civilbeskyttelse

Redningsberedskab

Opgaverne omfatter:

  • (i) varsling;
  • (ii) evakuering;
  • (iii) forvaltning af beskyttelsesrum;
  • (iv) forvaltning af mørklægningsforanstaltninger;
  • (v) redning;
  • (vi) sanitetstjeneste, heri indbefattet førstehjælp og religiøs bistand;
  • (vii) brandslukning;
  • (viii) påvisning og afmærkning af farezoner;
  • (ix) dekontaminering og lignende beskyttelsesforanstaltninger;
  • (x) tilvejebringelse af nødindkvartering og nødforsyninger;
  • (xi) bistand i nødstilfælde ved genoprettelse og opretholdelse af orden i nødstedte områder;
  • (xii) nødreparation af uundværlige offentlige værker o. lign.;
  • (xiii) nødforanstaltninger til fjernelse af døde;
  • (xiv) hjælp til bevarelsen af genstande der er af væsentlig betydning for befolkningens overlevelse;
  • (xv) supplerende virksomhed, der er nødvendig for udførelsen af enhver af de ovenfor nævnte opgaver, heri indbefattet, men ikke begrænset til, planlægning og organisation;

Civilforsvar udøves i Danmark primært af Redningsberedskabet og reguleres af Beredskabsloven, se artiklen om Beredskabsstyrelsen.

Civilforsvarets kendemærke er en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund. Kendemærket er beskyttet af misbrug af Beredskabslovens §68, der fastslår at misbrug kan straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år under krise eller krig.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig