Cister, (af fr. cistre, samme ord som citer), knipset strengeinstrument af luttypen med stålstrenge, som knipses med et plekter. Den er som regel pære- eller dråbeformet med en flad bund. Den kan have fra fire til 14 strengesæt a to eller tre stålstrenge, og der er forskellige måder at stemme den på. Cisteren stammer muligvis fra 500-t.s romerske og græske kithara. Fra 1500-t. var den især populær blandt amatører som modstykke til lutten, indtil den blev fortrængt af guitaren i 1800-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.