Cis-trans-isomeri bruges typisk om dobbeltbindinger med to forskellige substituenter på hver side, men kan også bruges om den rumlige placering af substituenter i cykliske forbindelser. I cis-forbindelser sidder substituenterne på samme side, hvorimod de sidder modsat hinanden i trans-forbindelser.

Faktaboks

Også kendt som

geometrisk isomeri

Hvis der er flere substituenter på dobbeltbindingen, bruges E/Z-nomenklaturen. E står for Entgegen (tysk: modsat) og beskriver forbindelser, hvor substituenterne med højest prioritet sidder modsat af hinanden. Z står for Zusammen (tysk: sammen) og beskriver forbindelser, hvor substituenterne sidder på samme side.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig