Centrosom er en cellulær struktur, og et vigtigt organiseringscenter for cellens mikrotubuli. Centrosomet findes i dyreceller, men ikke i planteceller. Centrosomet er beliggende tæt på cellekernen, og herfra stråler mikrotubuli ud i alle retninger mod cellevæggen, hvilket danner et grundlag for opretholdelse af cellens form og intracellulær transport. Centrosomet spiller derudover en vigtig rolle for formeringen af nye mikrotubuli og i celledelingsprocessen. Uregelmæssigheder i centrosomets antal, struktur eller funktion, kan det føre til adskillige sygdomme hos mennesker, fx kræft.
centrosom
Centrosom.
Centrosomets struktur og opbygning
Centrosomet er en membranløs struktur, der er sammensat af to centrioler (en fra modercellen og en fra dattercellen). Hver centriole er 0.1-0.5 μm lang samt 0.1-0.2 μm i diameter, og består af ni tripletter af mikrotubuli, der danner en tøndeformet struktur. De to centrioler er vinkelrette på hinanden og er forbundet af en tæt masse af proteiner, kaldet den pericentriolære matrix.
Centrosomets rolle under celledeling
Før celledeling duplikeres centrosomer (S-fasen), og når delingen begynder, bevæger de to centrosomer sig til hver sin ende af cellen. Cellens mikrotubuli samles i en spindel mellem de to centrosomer og hjælper med at adskille de replikerede kromosomer i dattercellerne.
Historie
Centrosomet blev opdaget af Walther Flemming i 1875 og Edouard Van Beneden i 1876, men blev først senere beskrevet og navngivet af Theodor Boveri i 1888.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.