Catgut, kirurgisk suturmateriale (sytråd) fremstillet af fårets tyndtarm (kattetarm blev tidl. anvendt til violinstrenge).

Faktaboks

Etymologi
Ordet catgut er engelsk og betyder 'kattetarm'.

Pga. vævsreaktion omkring de tråde, der anvendes til sutur, for hurtigt tab af trækstyrke (ca. 50 % i løbet af 2-3 døgn) og især pga. manglende afklaring af risikoen for overførelse af prioner fra de dyr, særlig får, hvis tarme anvendes ved fremstillingen, anvendes suturmaterialet catgut næsten ikke mere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig