Kartesianisme er en filosofisk-systematisk tænkning, som bygger på René Descartes' metafysik.

Faktaboks

Etymologi

Kartesianisme er dannet af Cartesius, der er det latiniserede navn af Descartes.

Også kendt som

cartesianisme (uofficiel stavemåde)

Ved kartesianisme forstås ofte en dualistisk substansteori, ifølge hvilken en eksisterende genstand enten er udstrakt, dvs. materiel, eller tænkende, dvs. åndelig. Således er menneskets sjæl en åndelig substans, men dets legeme en materiel substans (se sjæl-legeme-problemet).

Kartesianisme anvendes også som betegnelse for den erkendelsesteoretiske opfattelse, at det, der opleves klart og distinkt, er sandt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig