Carrageentang, (fra stednavnet Carrag(h)een ved Waterford i Irland), Chondrus crispus, eng. Irish Moss, rødalge, der er almindelig ved mange danske kyster. Den er 5-15 cm høj med et fladt, gaffeldelt væv, thallus, som er brusket-læderagtigt. På lavt vand ses tætte krusede former, mens de på dybere vand er smallere og mere langstrakte. Fra cellevæggene udtrækkes carrageenan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.