Carpaccio serveret med ruccolasalat.

.

Carpaccio bruges ofte som betegnelse for tynde skiver af råt kalvekød garneret med fx rucola, parmesanflager og svampe. Denne servering er nærmere forretten carne all’Albese – altså kød som i Alba i Piemonte.

Faktaboks

Etymologi
Retten er opkaldt efter den italienske maler Vittore Carpaccio på grund af de fremtrædende røde farver i hans malerier.

Den klassiske Carpaccio er udviklet af Giuseppe Cipriani i 1960, da han udvidede sin lille Harry’s Bar i Venedig med en restaurant. Her serveres de papirtynde skiver kød med en sauce af mayonnaise, sennep og Worcestershire sauce. I dag bruges betegnelsen (fejlagtigt) om alt, der består af tynde lag eller skiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig