caracaraer

Stor caracara (Caracara cheriway).

.

Caracaraer, Daptriinae, gribbefalke, gribbevåger, underfamilie af fuglefamilien Falconidae, som desuden omfatter falkene. Der er fem slægter og 11 arter, udbredt i Mellem- og Sydamerika, med én art i det sydlige USA. En art på øen Guadeloupe blev udryddet af lokale gedehyrder i slutningen af 1800-t.

Faktaboks

Etymologi
Ordet caracara er et lydefterlignende ord af sydamerikansk opr.

Caracaraer er krage- til musvågestore, langbenede fugle, af udseende meget forskellige fra falke. De findes både i skov og på åbent land. To arter lever hovedsagelig af frugt og insekter, men ellers er caracaraer nærmest altædende, omtrent som krager og ravne (der ikke forekommer i Sydamerika). Ådsler er en vigtig del af føden for nogle arter, som tiltrækkes i stort tal til lossepladser. Modsat falke bygger caracaraer rede. Kuldet er på to-tre æg, der ruges af begge forældrefugle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig