Capitatio, (lat. 'hovedskat, kopskat', afledt af caput 'hoved'), romersk personskat, der blev indført under kejser Diokletian. Capitatio omfattede dels den menneskelige arbejdskraft, dels trækdyr i landbruget. Under Konstantin 1. forenedes den med jugatio i et fælles system, som naturalbeskatningen hvilede på. Se også indictio.