Calcium og calciumioner (Ca2+) har en række funktioner i levende organismer.
Intracellulært findes Ca2+ især i mitokondrier og endoplasmatisk reticulum (ER), men calciumionernes funktioner er i cytoplasma, hvor koncentrationen er meget lav. Ca2+ kan fungere som intracellulær budbringer; visse hormoner, fx adrenalin, bindes på cellemembranens yderside til et modtagermolekyle (receptor). Hormon-receptor-komplekset aktiverer et enzym, som spalter en komponent i cellemembranen (fosfatidylinositol-difosfat), således at der til cytoplasma frigøres en kemisk forbindelse (inositol-trifosfat). Denne forbindelse diffunderer til ER, hvor calciumion-kanaler åbnes, og Ca2+-koncentrationen i cytoplasma stiger, hvorefter 2-4 calciumioner bindes til proteinet calmodulin. Ca2+-calmodulinkomplekset kan enten aktivere eller hæmme visse enzymers aktivitet.
I glat og tværstribet muskulatur er Ca2+ nødvendig for muskelsammentrækning. En nerveimpuls til musklen fører til frigørelse af Ca2+ fra sarcoplasmatisk reticulum til cytoplasma. Ca2+ bindes til et calmodulinlignende protein (troponin C), hvilket fører til muskelsammentrækning. I nerveceller er Ca2+ nødvendig for frigivelse af neurotransmittere fra nerveenden.
Ekstracellulært indgår Ca2+ som bestanddel af knoglevævsmineralet hydroxyapatit, der giver knoglen trykresistens. Ca2+ har en vigtig funktion i blodkoagulation. Efter en blodkarlæsion samles blodplader på læsionsstedet og danner en blød prop, der ikke standser blødningen. Ca2+ danner bindinger til blodpladerne og til blodkoagulationsfaktorer, som derved koncentreres på læsionsstedet, hvilket resulterer i, at blødningen stoppes. Se også calciumstofskiftet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.