calcitonin

Calcitonin, hormon, som produceres i skjoldbruskkirtlen i celler, der ligger spredt mellem de såkaldte follikelceller.

Faktaboks

etymologi:
Ordet calcitonin kommer af latin calx 'kalk', gen. calcis, og græsk tonos 'spænding' og -in.

Calcitonin bidrager til at regulere calciumstofskiftet. Det hæmmer knoglenedbrydning, hvorved koncentrationen af kalk i blodplasma falder. Hormonet modvirker herved biskjoldbruskkirtlens hormon (PTH) og D-vitamin, der begge øger calciumkoncentrationen i plasma.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig