Cachucha, (sp., af usikker opr.), spansk dans i tredelt rytme, udført af en solodanser med kastagnetter; tilhører boleroskolen. Cachucha blev specielt populær i 1800-t., da den romantiske ballerina Fanny Elssler skabte en veritabel cachucha-feber med sin dans i Le Diable boiteux (1836) på Pariseroperaen. Efter en notation af F.A. Zorn, der blev udgivet i 1887, rekonstruerede Ann Hutchinson Guest i 1967 en cachucha, som i 1981 blev filmet med Margaret Barbieri i Fanny Elssler-kostume.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.