Garderobe i børnehave

I børnehaven får børn et pædagogisk pasningstilbud, som skal fremme børnenes udvikling, trivsel og selvstændighed.

Garderobe i børnehave
Af /Ritzau Scanpix.
Børn leger udenfor
Ca. 2/3 af alle børn går i børnehave i Danmark. 72 % af børnehaverne er kommunale, mens de resterende er dels selvejende, dels private.
Børn leger udenfor
Af /Ritzau Scanpix.

Børnehave er et pædagogisk pasningstilbud for 3-6-årige børn, der sigter mod at fremme børnenes udvikling, trivsel og selvstændighed.

Børnehaver indgår i lighed med øvrige institutioner som vuggestuer, fritidshjem, aldersintegrerede eller kombinerede institutioner samt skolefritidsordninger og klubber i kommunernes samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. Reguleringen af disse institutioner findes beskrevet i Dagtilbudsloven. Det pædagogiske arbejde er fra 2004 rammesat efter en række læreplanstemaer og pædagogiske mål, senest opdateret i 2018 med Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, populært kaldet den styrkede pædagogiske læreplan.

Omtrent 160.000 børn går i børnehave, svarende til ca. 2/3 af alle børn i 3-6 årsalderen. Denne andel har været stabilt i de senest 10 år. Arbejdet i børnehaven varetages af pædagoger (ca. 55 %), pædagogmedhjælpere (ca. 35 %) og i mindre grad pædagogiske assistenter(ca. 10 %). Normeringen, altså antallet af børn pr. voksen i børnehaven var i 2022 5,6. 72 % af alle danske børnehaver er kommunale, mens 13 er selvejende og 15% er private.

Børnehavedrift har siden 1987 været en rent kommunal udgift. Forældrebetalingen er afhængig af bopælskommune og kan nedsættes eller helt bortfalde, idet der ses på husstandsindkomsten.

Børnehaver er åbne ca. 45-60 timer om ugen, oftest i dagtimerne, men siden 1990'erne har der været et anerkendt behov for at etablere børnehaver med døgnåbning for at tilgodese bl.a. enlige forsørgere med nat- eller skifteholdsarbejde.

Børnehavens opgaver fastlægges ud fra kommunale målsætninger for daginstitutionsområdet og suppleres med ønsker fra den enkelte børnehaves forældrebestyrelse. Udformningen af det daglige arbejde varetages af personalet. Pædagoger udgør 60-65 % af personalet, og andelen er stigende; pædagogmedhjælpere udgør hovedparten af resten.

De øvrige nordiske lande og Tyskland har etableret børnehaver efter et system som det danske, mens man i det øvrige Europa som oftest tilbyder de 2-6-årige ophold i forskoleinstitutioner, som er integreret i skolerne.

Børnehavens historie

Billede med voksne og børn på græsplæne
En tidlig udgave af en vuggestue og børnehave.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Den tyske pædagog Friedrich Fröbel er ophavsmand til begrebet børnehave (Kindergarten). Idégrundlaget for børnehaven er, at barndommen har en værdi i sig selv. Før egentlige børnehaver blev oprettet i Danmark, var der i storbyerne på baggrund af industrialiseringen og vandringen fra land til by opstået forskellige institutionelle pasningsformer for mindre børn: asyler og arbejdsstuer.

Disse institutioner kunne modtage op til flere hundrede børn. For oprettelse og drift stod borgerskabets kvinder, og drivkraften var socialt engagement og idealisme. Arbejdet var ulønnet, og hovedopgaverne var af social, religiøs og sundhedsmæssig karakter.

Ægteparret Hedevig Bagger og Sofus Bagger var omkring år 1900 drivkraften i en ændring af asyler til børnehaver efter de fröbelske idéer. Ægteparret tog også initiativ til at oprette den første folkebørnehave i 1901, en halvdagsbørnehave på Enghave Plads, som fik offentlig støtte til driften. Søstrene Anna Wulff og Bertha Wulff (1874-1935) tog lignende initiativer.

Fra 1919 blev der givet statstilskud til drift af børnehaver, og fra 1920'erne var børnehaver ikke længere forbeholdt ubemidlede. De blev en folkesag ligesom folkeskolen. Et helhedssyn på barnet og på barndommen blev grundlagt. Det sociale engagement kunne ikke stå alene, leg og kreative, musiske og kulturelle aktiviteter blev en del af børnehavens opgaver.

Med Socialreformen af 1933 blev børnehavens placering som en forebyggende foranstaltning fastholdt. Frem til begyndelsen af 1970'erne oprettedes et stigende antal børnehaver med et pædagogisk hovedsigte i form af fortrinsvis halvdagsbørnehaver.

Oprettelse og drift af børnehaver blev omfattet af Lov om forebyggende børneforsorg fra 1964. Fra omkring dette tidspunkt kom et stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet, og behovet for børnehaver steg derfor kraftigt.

I forbindelse med Bistandslovens ikrafttræden i 1976 overtog kommunerne ansvaret for børnehaver og andre institutionstilbud under fællesbetegnelsen daginstitutioner; herefter kunne børnehaver drives som kommunal institution eller som selvejende.

Udviklingen fra 1970'erne til 1990'erne har været karakteriseret ved en voldsom stigning i antallet af børnehaver. Siden midten af 1980'erne har det været almindeligt for danske børn mellem 0 og 10 år at opholde sig i daginstitution. I 2000-tallet har nedskæringer i kommunerne betydet sammenlægninger af mindre daginstitutioner til større enheder med flere end 100 børn.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig