Børnedødelighed, den andel af levendefødte børn i en fødselsårgang, der dør, før de bliver fem år. Den perinatale dødelighed er dødeligheden omkring fødslen; den omfatter dødfødte og døde i løbet af den første leveuge og beregnes som en andel af samtlige fødte. I Danmark registreres døde fostre som aborter, hvis graviditeten har varet mindre end 28 fulde uger, og som dødfødte ved længere graviditetslængde. Den neonatale dødelighed omfatter de børn, der dør i løbet af de første fire leveuger, mens spædbørnsdødeligheden udgøres af dødsfald i det første leveår.

Børnedødeligheden begyndte at falde i Danmark fra midten af 1800-t., formentlig pga. bedre ernæring og forbedret hygiejne. Spædbørnsdødeligheden begyndte at falde i begyndelsen af 1900-t., hvor ca. hvert tiende barn døde, før det blev et år, mod ét barn af hundrede fra midten af 1970'erne. Dette fald er den væsentligste forklaring på, at middellevetiden (beregnet for nyfødte) er vokset med tyve år siden begyndelsen af 1900-t. For dem, der er blevet voksne, er den resterende levetid ikke øget meget. Årsagerne til faldet i spædbørnsdødeligheden er sandsynligvis forskellige i forskellige dele af landet. Bedre ernæring og boligforhold, færre søskende, forbedrede ammevaner og bedre spædbarnepleje har medvirket til den større overlevelse. Den perinatale dødelighed begyndte først at falde fra begyndelsen af 1940'erne. Årsagerne hertil er ikke klarlagte. Fra begyndelsen af 1980'erne er faldet i den perinatale dødelighed ophørt, den var 8‰ i 1991.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig