Kæmpebæltedyr
Et kæmpebæltedyr (Priodontes maximus) kigger frem fra sin hule i Brasilien. Med en vægt på op til 50 kg er kæmpebæltedyret det største nulevende bæltedyr.
Kæmpebæltedyr
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Bæltedyrene er en orden af specialiserede pattedyr, der sammen med myreslugere og dovendyr danner superordenen gumlere (Xenarthra). De nulevende bæltedyr består af to familier: Dasypodidae med en slægt og syv arter og Chlamyphoridae med otte slægter og 14 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Cingulata

Udbredelse og levested

De er udbredt i hele Syd- og Mellemamerika, hvor de lever i skov, på pampasen og i tørre, ørkenagtige områder.

Udseende

Bæltemus
Bæltemusen (Chlamyphorus truncatus) fra det centrale Argentina bliver kun knap 12 cm lang. I levevis minder den meget om en muldvarp.
Bæltemus
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

I størrelse varierer de fra den 100 g tunge bæltemus (Chlamyphorus trunctatus) til kæmpebæltedyret (Priodontes maximus) på op til 50 kg. En uddød art var på størrelse med et næsehorn og vejede op imod 3 tons.

Bæltedyr er beskyttet af et panser på hoved, ryg, sider og hale. Panseret består af benplader beklædt med et tykt hornlag og er sammenhængende over skulder og bækken, men opdelt i et antal (varierer efter arten) ringe midt på kroppen for at gøre denne mere fleksibel. Undersiden er håret, mangler panser og er dyrenes sårbare del. Føler de sig truet, trækker de deres pansrede ben ind under sig, så undersiden er beskyttet hele vejen rundt. En enkelt art kan rulle sig sammen som en kugle, hvor de pansrede dele dækker hele overfladen.

Levevis

Det niringede bæltedyr (Dasypus novemcinctus) føder normalt 3-4 unger. De genetisk identiske unger har været meget benyttet i medicinsk forskning, bl.a. blev vaccinen mod spedalskhed udviklet på bæltedyr.

.

De er fortrinsvis nataktive og tilbringer dagen i huler under jorden. Hulerne graves med for- og baglemmer, idet forlemmerne løsner jorden, mens baglemmerne sender jorden videre bagud. Forlemmerne er forsynet med kraftige gravekløer, som også kan bruges til forsvar, hvis flugt er umulig. Føden består bl.a. af insekter og små hvirveldyr, som bæltedyrene graver frem af jorden med stor fart. Under gravningen holder bæltedyret vejret i op til seks minutter ad gangen for at beskytte den følsomme næse mod støv og dermed bevare lugtesansen. Nogle arter tager også gerne nedfalden frugt og ådsler.

Bæltedyr lever alene og holder andre bæltedyr væk ved at afsætte duftspor i hele deres fourageringsområde. Duftsporene afsættes fra kirtler på ørerne, øjenlågene og fodsålerne samt fra specielle analkirtler. Hvert bæltedyr råder normalt over 4-8 huler, som bruges på skift. Ungerne fødes i specielle redekamre under jorden og er ved fødslen beklædt med en blød, læderagtig hud, der først hærdes efter et par uger.

Udnyttelse

Det niringede bæltedyr (Dasypus novemcinctus) blev indført i det sydlige USA til insektbekæmpelse i begyndelsen af 1900-tallet og er nu udbredt mod nord til Oklahoma og New Mexico. Flere arter af bæltedyr jages for kødets skyld i Sydamerika, men kun kæmpebæltedyret regnes for en truet art.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig