byzantinsk kunst

Byzantinsk kunst, kunst udviklet i Det Byzantinske Rige fra ca. 350 med centrum i Konstantinopel (nuv. Istanbul). Grundlaget var både græsk, romersk og orientalsk kunst, og den første blomstringsperiode faldt under Justinian 1. (482-565) med opførelsen af en række kuppelkirker, bl.a. Hagia Sofia (Sofiakirken) i Konstantinopel og flere kirker i Ravenna, bl.a. San Vitale. Her fandtes også en fornem mosaikkunst, et af den byzantinske kunsts væsentligste udtryksmidler.

Udviklingen blev afbrudt 726-843 under billedstriden og fortsatte med mosaikudsmykning af bl.a. Markuskirken i Venezia indtil korsriddernes plyndring af Konstantinopel 1204. I den sidste blomstringstid ca. 1261-1453 dyrkedes især maleriet (fresko-, ikon- og bogmaleri) med flere centre i Grækenland, bl.a. Athos.

Hovedartiklen om Det Byzantinske Rige findes her. Du finder artiklen om byzantinsk arkitektur og billedkunst her.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig