Byhøj, ruinhøj, der er skabt ved ophobning af bygningsrester og affald pga. beboelse på samme sted i længere tid. Byhøje optræder hyppigt i Nærorienten og i Sydøsteuropa, især i Bulgarien. En bosættelse tog ofte sin begyndelse i neolitikum og fortsatte gennem årtusinder, i nogle tilfælde indtil nutiden.

I grænseområderne mellem Tyrkiet og Syrien har man udgravet store byhøje (på arabisk tell) som Tell Halaf og Tell Laylan. Flere teller er udgravet under dansk ledelse, fx citadelhøjen i Hama i det vestlige Syrien (1930-1938, Harald Ingholt), Tell Sukas ved Syriens vestkyst (1958-1963, P.J. Riis) og Tell al-Fukkhar i Jordan (1990-1993, John Strange).

I Danmark kendes i mere beskeden målestok byhøje fra jernalderen i Thy, fx Vestervig Byhøj, hvor de afspejler en permanent landsbybebyggelse i op til 500 år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig