Bygningsstål, varmvalset stål i form af plader, profiler, stænger og armeringsstål til anvendelse i hus-, bro-, kedel- og skibsbygning. Blandt profilerne er de almindeligste I, L, H, T, U og Z, mens stænger omfatter flad-, rund-, firkant- og sekskantstål. Armeringsstål er i reglen forsynet med kamme. Normalt indeholder bygningsstål 0,1-0,2% kulstof. Det kan samles ved svejsning, men kan ikke hærdes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.