Bygningskonstruktør, tekniker med arbejdsområder inden for byggeledelse samt projektering af bygge- og anlægsarbejder. Arbejdet er beslægtet med arkitektens, bygningsingeniørens og byggeteknikerens. Ansættelse sker almindeligvis på arkitekttegnestuer, i rådgivende ingeniørfirmaer, kommuner eller hos entreprenørfirmaer. Uddannelsen som bygningskonstruktør er en 31/2-årig professionsbachelor med afstigningsmulighed efter to år som byggetekniker eller kort- og landmålingstekniker. Den finder sted på fem professionshøjskoler eller erhvervsakademier i København, Haslev, Odense, Aalborg og Horsens.